100 års jubilæum på Ollerup – Aktivitetsdag for 7. klasser

Alle 7. klasser bydes velkommen til en dag med sjov og bevægelse på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

// Sæt kryds i skolekalenderen onsdag d. 24. juni 2020! //

Som en del af fejringen af Gymnastikhøjskolen i Ollerups 100-års jubilæum afholdes den unikke International Gym Festival 2020 fra d. 24.-28. juni næste år. Det er en fejring af bevægelse på tværs af kulturer, og dagene vil være fyldt med god energi, workshops, højskolestemning, opvisninger og meget mere.

Vi har et stort ønske om, at så mange som muligt får del i denne festlighed og inviterer derfor alle 7. klasser i Svendborg Kommune til en skøn dag i bevægelsens tegn onsdag d. 24. juni 2020, kl. 09.00-14.00.

Dagen vil være fyldt med aktiviteter rundt på skolen og dens mange forskellige faciliteter (springcenter, pool, parkourcenter, beachvolleybaner, forhindringsbane og meget mere) for at give eleverne en god oplevelse i løbet af deres sidste uge inden sommerferien.

Yderligere information vil komme senere.

Tilmelding kan ske ved at skrive til igf2020@ollerup.dk fra d. 1. september og senest d. 31. oktober. Husk at angive skole, antal klasser, antal elever, kontaktlærer samt kontaktinformationer på denne – OBS der er en begrænsning på 600 elever, hvilket bliver tildelt efter først-til-mølle.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Rieke Bossen, rb@ollerup.dk eller Johannes Bjerre, jkb@ollerup.dk.

ical Google outlook 7. klasse Arrangement Fag idræt Skole
Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Svendborgvej, Ollerup, Svendborg Kommune, Region Syddanmark, 5762, Danmark Kort