FÅ BESØG AF grafiker Katrine Westenholz; Zines – Lær at lave bøger om et emne og forstå principper i grafisk opsætning

TILMELDING VIA DETTE LINK; podio.com

Se det fulde  katalog under “filer ” nedenfor for yderligere information ang. GRATIS transport, deadline for tilmelding, svartider etc.

Denne workshop hjælper med at udvikle elevernes kreativitet og æstetiske sans. Layout, tekst og tegninger skal sættes sammen, så det bliver en interessant bog om et specifikt emne. Hver elev folder og designer sin egen zine. Bøgerne scannes og printes til slut. Eleverne lærer den visuelle udtryks- og kommunikationsform ”Zine” (en konceptbog foldet af ét A4-papir). Workshoppen er tilrettelagt sådan, at klassen får et grundlag for at udtrykke sig visuelt og skriftligt gennem grafisk design og tegneteknikker. Der er løbende øvelser og små evalueringer, så eleverne udvikler kompetencer til at omsætte en tekst til en kortfattet og æstetisk bog. De skal folde bogen, designe det grafiske layout og bruge tegning som et visuelt virkemiddel. Eleverne skal arbejde analogt med tekst og tegninger, men har brug for adgang til en printer m. scanner til slut, så de kan producere flere eksemplarer af deres zine. Bagefter er der mulighed for, at bøgerne kan udstilles på skolen.

Fag: DANSK, HÅNDVÆRK OG DESIGN

Fælles mål Dansk:
Eleven kan udtrykke sig i skrift og billede i velkendte faglige situationer.
Derudover skal eleven lære at forholde sig til velkendte temaer gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

Fælles mål Billedkunst:
Eleven kan udtrykke idéer og betydninger visuelt. Derudover kan eleven udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder.

Lokation:
Skolen i et passende lokale.

Hvem:
Mellemtrinnet. 4.-6. klassetrin. Kun én klasse pr. workshop.

Hvornår:
Fredage kan bookes i ugerne 36, 37, 38, 40, 41, 43, 44, 45, 46, 47,
48, 49.
Varighed:

Der skal afsættes tre timer, og tider aftales nærmere med kunstneren.
Forløbet indrettes efter ringe- og spisetider.

Materialer:
Kunstneren medbringer alle materialer. Bl.a. tuscher i forskellige
størrelser og farver, papirer, sakse, magasiner, zines til inspiration,
limstifte og sakse mf. Der skal være adgang til farveprinter
med scanner.

Forberedelse:
Underviseren skal forinden forberede nogle relevante tekster
med eleverne. Hver elev skal have forberedt en lille tekst, som
de vil bruge som basis for bogen (oplæg fremsendes).

Kontakt information
Navn Cecilia  de Jong
Organisation / institution navn Kulturregion Fyn
Kontakt Telefon:
Email: cecdj@odense.dk
Økonomi Gratis
Adresse
Filer kunst_og_kulturforloeb_til_skoler_katalog2020_kulturregion_fyn
Klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse
Dansk
Læsning
Fremstilling
Fortolkning
Kommunikation
Håndværk og design
Håndværk – forarbejdning
Håndværk – materialer
Design
Emneord zines,bøger,workshop,grafik,kunstner besøg,layout,tekst,tegning
Hvornår Faste tidspunkt(er)
Dato