Projekt Edison

Innovationsforløb med opfinderkonkurrence

Projekt Edison er en national konkurrence arrangeret af Fonden for entreprenørskab. I et samarbejde mellem Svendborg Kommune, Fremtidsfabrikkerne, Skoleafdelingen og Fonden for Entreprenørskab inviteres alle 6. og 7. klasser i Svendborg til at deltage i konkurrencen.
Læs mere

Naturfagsmaraton i Svendborg Kommune

I Naturfagsmaraton dyster 5. og 6. klasser over hele landet om de bedste opfindelser. Engagement, gåpåmod og faglighed er vigtige ingredienser, når eleverne udvikler opfindelser fra idé til færdigt produkt. Naturfagsmaraton hjælper dine elever til bedre problemløsning.

Vi vil gerne invitere dig og dine elever med til Danmarks største konkurrence i naturfag, hvor fællesskab, glæden ved at opfinde og faglighed går hånd i hånd.

Naturfagsmaraton er et undervisningsforløb på 12-20 lektioner for 5. og 6. klasse, hvor eleverne arbejder med åbne opgaver om spændende løsninger på rigtige problemstillinger.

Forløbet afsluttes med en konkurrencedag, hvor dine elever dyster mod op til 24 andre klasser om de bedste opfindelser.

Opgaverne giver dine elever mulighed for at være opfindsomme, de skal opsøge ny viden, og eleverne bliver trænet i at løse praktiske problemer med hjælp fra engineering-proces og konkrete støtteark.

Læs mere og tilmeld dig her>>

Gratis introduktionskursus

Bliv introduceret til årets opgaver, metode og materialer i Naturfagsmaraton. Kurset er en vigtig forberedelse til forløbet, uanset om du er rutineret eller helt ny i Naturfagsmaraton. Ud fra erfaringer og øvelser vejledes der i de praktiske detaljer om organisering og materialer. Du afprøver arbejdet med åbne opgaver og Engineering processen, så du sammen med din klasse kan gennemføre Naturfagsmaraton med succes.

Praktisk: Medbring computer eller tablet til kurset.

Dato: 26.11.19 kl. 14.00 – 17.00

Sted: Rantzausminde Skole, Dyrekredsen 12, 5700 Svendborg.

Tilmelding til introduktionskursus: Klik her

Konkurrencedag

Dato: 04.03.20

Sted: Midtbyhallen, Johs Jørgensens Vej 10, 5700 Svendborg

Tilmelding til Naturfagsmaraton:

Klik her (du skal bruge dit UNI login) Læs mere

Odense Zoo – Biodiversitetsdagen

TAG DIN KLASSE MED I ZOO – GRATIS!

I anledning af biodiversitetsdagen mandag den 22. maj inviterer vi alle institutioner gratis i ZOO.

På dagen kan I blive meget klogere på den danske natur. Kom blandt andet med en guide rundt til vores nyåbnede naturstationer eller undersøg zoologisk have for bestemte arter ved hjælp af app’en NaturTjek.

Tag din børnehave eller skoleklasse med i ZOO og få en lærerig og sjov dag. Der vil desuden være gratis klassesæt til de første 100 deltagende klasser.

Læs meget mere her: www.odensezoo.dk/besoeg-zoo/det-store-naturtjek/

Grøn fredag

Den 9. juni holder Svendborg Kommune Grøn Fredag på Torvet i Svendborg for alle interesserede skoleklasser. Det er i anledning af klimaugen, som løber af stablen hele uge 23.

Grøn Fredag bliver en spændende og aktiv skoledag for alle klassetrin. Der bliver en masse aktiviteter og eksperimenter, som eleverne kan deltage i. De kan blandt andet være med til at bygge en kæmpe vandbane af affaldsmaterialer med Upfind.dk, deltage i natur og teknik-eksperimenter med Tåsingeskolens energiskole, eksperimentere med solceller og solfangere og bygge en solcellebil med Energitjenesten, høre om vandets historie med Svendborg museum, teste vedvarende energiteknologier med Erhvervsforskolen og smage og lave klimamad med Food, Erhvervsskolen. Se også vedhæftede plakat, som i næste uge vil blive rundsendt til alle skoler sammen med nogle bogmærker til uddeling til eleverne.

Der vil også være mulighed for, at I på dagen kan fremvise nogle gode løsninger, som I selv har lavet på jeres skole. Kontakt mig gerne, så kan vi aftale nærmere. Følg med på www.svendborg.dk/gronfredag, hvor aktiviteterne opdateres.

Endelig vil vi gerne invitere jer til at deltage i en konkurrence om de bedste grønne idéer. De skal indsendes som små film. Vinderne offentliggøres på Grøn Fredag kl. 12.30 og overrækkes 1000 kr. til klassekassen. Jeg har vedhæftet et dokument, som beskriver konkurrencen, og hvordan I kan udnytte det hvis I er Grønt Flag Skole (ikke et krav). Læs desuden mere på

www.svendborg.dk/gronfredagkonkurrence Læs mere

Boost Den åbne skole 2017

Boost Den åbne skole finder i år sted tirsdag 

den 28. marts 2017 kl. 15 – 17 Læs mere

Naturfagsmaraton

billede-naturfagsmaraton-2

KÆRE NATUR-/TEKNOLOGILÆRER
Vi har hermed fornøjelsen at indbyde dig og dine elever til Naturfagsmaraton 2016-17.

Naturfagsmaraton er et undervisningsforløb på op til 10 uger for 5. og 6. klasser i natur/teknologi. I forløbet skal eleverne finde løsninger på åbne opgaver, som i indhold er afstemt efter Forenklede Fælles Mål.

OPFINDSOMHED OG FAGLIGHED GÅR HÅND I HÅND
Opgaverne giver eleverne mulighed for at være opfindsomme. De bruger deres eksisterende faglige viden foruden deres evner til at samarbejde og opsøge ny viden.

I år skal eleverne fx konstruere en model af kroppens fordøjelsessystem og en seismograf, ligesom der bliver en opgave indenfor life sciences. Eleverne udfordres på hver deres niveau i løsningen af opgaverne. Mens de løses, kan eleverne skrive en logbog, som bevidstgør dem om deres arbejde og giver dig indblik i dette.

Sidste skoleår deltog ca. 20.000 elever og 1.000 lærere over hele landet i Naturfagsmaraton, som arrangeres i samarbejde med jeres kommune.

Vi glæder os til at se jer!

naturfagsmaraton_invitation-2016-2017-svendborg Læs mere